DREAM/ Freuds Radiator Cabinets (Danish Rationel Economic Agents Model/ ”Interpretation of Dreams”, Freud ) 2011.
DREAM er en dansk økonomisk model, der som hovedformål har at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. DREAM er en forkortelse af "Danish Rational Economic Agents Model". Modellen bruges sammen med andre modeller til at lave de økonomiske beregninger, der ligger til grund for eksempelvis vismændenes, Det økonomiske råds og velfærdskommissionens økonomiske prognoser. Beregninger, der ligger til grund for de fleste af de seneste års politiske debatter om velfærdsstaten. Det gælder både på det politisk og økonomiske plan.
DREAM er en uafhængig institution med en bestyrelse udpeget af Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Økonomisk Institut på henholdsvis Københavns- og Aarhus Universitet. Institutionen finansieres hovedsageligt ved finansieringsbidrag fra Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. En del af modellen præsenteres således: “DREAMs livsforløbsmodel simulerer forbrug og opsparing over livet på mikroniveau under antagelse af rationel adfærd. Modellen forudsætter således, at den rationelle forbruger optimerer forbrug i hver periode over livet for at maksimere sin samlede forventede nytte.” Her bør det bemærkes, at det enkelte individ i samfundet ikke længere omtales som en borger eller indbygger, men som forbruger. Ligesom det forudsættes, at alle handler rationelt.
Se mere på www.dreammodel.dk
Psykoanalysen beskæftiger sig blandt andet med begær. Begær skal her opfattes som en bestemt måde, hvorpå subjektets ideer og ønsker ubevidst formes. Ikke som noget, der nødvendigvis peger på det seksuelle. Det forekommer paradoksalt at kalde en ren rationel økonomisk beregningsmodel for DREAM. Drømmen er et dybt personligt univers, der som Freud påpeger i “The Interpretations of Dreams” omhandler subjektes ubevidste og altså ikke rationelle forhandling af sig selv.
Værket består primært af fire appropriationer af en radiatorskjuler fra Freuds hjem i London, hvor den originale briks står i dag.
”DREAM/ Freuds Radiator Cabinet #1. Standard meter bar ( 97 cm )/ Ruler”.
Standard meter bar, som ligger i Paris, er den metriske reference, der definerer det metriske system. En videnskabelig, rationel tilgang til og forståelse af verden. Her er den dog kun 97 cm.
Skoen er både et luksus forbrugsobjekt, en fetish og referer til nedenstående case-story om Dr. P.( Oliver Sacks ”The man who mistook his wife for a hat”.)
“‘Can I help?’ I asked.
‘Help what? Help whom?’
‘Help you put on your shoe.’
‘Ach,’ he said, ‘I had forgotten the shoe,’ adding, sotto voce, ‘The shoe? The shoe?’ He seemed baffled.
‘Your shoe,’ I repeated. ‘Perhaps you’d put it on.’
He continued to look downwards, though not at the shoe, with an intense but misplaced
concentration. Finally his gaze settled on his foot: ‘That is my shoe, yes?’
Did I mis-hear? Did he mis-see?
‘My eyes,’ he explained, and put a hand to his foot.
‘This is my shoe, no?’ ‘No, it is not. That is your foot. There is your shoe.’
‘Ah! I thought that was my foot.’”
”DREAM/ Freuds Radiator Cabinet #2. Father Hat.
( Freud, Magritte, Emil Glückstadt, Dr. P )”.
Bowlerhatte har selvfølgelig indlysende referencer til den belgiske surrealist Magrittes værker. Ligesom den også indeholder fortællingen om en borgerlig patriarkalsk samfundsopfattelse. Emil Glückstadt var direktør i Landmandsbanken, den nuværende Danske Bank, under Landmandsbankens sammenbrud i 1920. Et bankkrak, der på mange måder ligner disse års sammenbrud i bankverdenen. Formiddagsaviserne forklarede dele af sammenbruddet med Emil Glückstadts ”moral”. Han var jøde og muligvis ”homoseksualist”, som datidens presse skrev, og så kunne ingen læsere længere være i tvivl om mandens manglende moral. Bankens grundlægger, Emil Glückstadts far, Isak Glückstadts er afbilledet på P.S Krøyers børsbillede fra 1886 iført en bowlerhat. Alle andre er afbilledet med høje hatte. Dr. P er hovedpersonen i Oliver Sacks case-story ”The man who mistook his wife for a hat”. En case-story, der fortæller om en mand, der opfattede verden som en computer opfatter den ved hjælp tegn og skematiske sammenhænge. Skemaet bliver identificeret, uden at virkeligheden overhovedet bliver oplevet. Dr. P fungerede med andre ord fuldstændigt som en maskine.
”DREAM/ Freuds Radiator Cabinet #3. Theory of the rotten apple”.
”Theory of the Rotten Apple” bliver ofte brugt af analytikere og økonomer til at forklarer sammenbrud og ”fejl” i markedsøkonomien. Det er ikke systemet eller strukturen, det er galt med, men den enkelte ”agents” manglende anstændighed eller moral, ofte grådighed, der medfører at markedsøkonomien ikke er i balance og derfor ikke virker, som den økonomiske teori foreskriver.
”DREAM/ Freuds Radiator Cabinet #4. Tulipmania ( Rationel economic man)”.
I første halvdel af 1600-tallet i Holland indtræffer, hvad der ofte beskrives som det første moderne markedssammenbrud.
Tulipanen, der blev introduceret i Europa i sidste halvdel af 1500-tallet, blev i starten af 1600-tallet et eftertragtet statusobjekt og ikke mindst handelsobjekt for det nye hollandske borgerskab. Handlen og ikke mindst spekulationen med disse løg dannede basis for et avanceret kredit-, betalings- og kontraktsystem. Køberen af de sjældne arter kunne ikke være sikker på, at det ”købte” løg faktisk udviklede de sjældne og eftertragtede varianter. Man ved i dag, at en særlig virus angreb disse løg. I starten af 1600-tallet steg og steg priserne på disse løg indtil ca. 1637, hvor priserne faldt drastisk nærmest fra en dag til den anden. Fænomenet ”Tulipmania” kan ses som et eksempel på et markedssammenbrud, der primært var drevet af irrationelle motiver som begær, æstetik og status.
Lars Bent Petersen, København, maj 2011.
